Boghandel

Antipyrine Bookstore i Kunsthal Aarhus er et samarbejde med det uafhængige forlag Antipyrine. Boghandlen indeholder en lang række udgivelser, særligt fra små uafhængige forlag og tidsskrifter fra hele verden, indenfor de overordnede emner kunst, litteratur og teori. Herudover giver boghandlen særlig plads til den tekstbaserede kunst og kunstnerbøger. Boghandlen reflekterer kunsthallens udstillingsprogram og tilbyder yderligere kontekst til aktuelle udstillinger med særligt udvalgte udgivelser og arrangementer med små udstillinger af bøger, foredrag og boglanceringer. Antipyrine Bookstore har omkring 60 små og store udgivere i kommission.

Bøgerne kan købes direkte i forlagets boghandel Antipyrine Bookstore i Kunsthal Aarhus eller bestilles via forlagets hjemmeside. Studerende får 30 procents rabet på Antipyrines egne udgivelser.

/