#1: Kolonialismens fysiske spor

Seminar
Fri entré
Sprog: Engelsk

Til seminaret forholder vi os til, hvordan vi i udstillinger, formidling og kunstværker kan arbejde med den koloniale arv og dens nutidige aftryk. Cecil Marie Schou Pallesen og Ulrik Høj Johnsen belyser, hvordan museal indsamling, bearbejdning og formidling af objekter fra koloniale og postkoloniale lande kan skabe samarbejde, dialog og refleksion over historien og nutidige relationer mellem lande. Med udgangspunkt i udstillingen Other Tales, der kan opleves på Kunsthal Aarhus i perioden 21.08.–01.11, vil Sammy Baloji fortælle om sin kunstneriske praksis. En praksis, der er kendetegnet ved et metodisk dekoloniserende blik rettet mod andre fortællinger end den gængse vestlige fortælling om kolonialismens begivenheder.

Inden seminaret kan du komme med på en omvisning i Balojis udstilling Other Tales med Kunsthal Aarhus’ personale, deltagerbegrænsning på 15 personer. Både omvisning og seminar er gratis, men kræver tilmelding.

NB: Det har tidligere fremgået af hjemmesiden, at seminaret ville blive livestreamet på Kunsthal Aarhus' hjemmeside. Livestreamen er desværre aflyst i denne omgang.

Moderator: Mads Anders Baggesgaard, lektor i Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og leder af CLSC

Deltagere:
Cecil Marie Schou Pallesen, antropolog og postdoc ved Moesgaard Museum
Ulrik Høj Johnsen, antropolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum
Sammy Baloji, udstillingsaktuel kunstner i Kunsthal Aarhus. Sammy Baloji deltager online

Om Cecil Pallesens oplæg:
Siden 1960'erne har UNESCO-samlingerne på Moesgaard Museum tilbudt undervisningssamlinger til skoler over hele Danmark. Samlingerne, der er skabt på grundlag af etnografisk feltarbejde og udarbejdet af antropologer, har til formål at fortælle historier om, hvordan hverdagen ser ud forskellige steder kloden rundt, og derved åbne danske elevers øjne for andre måder at være i verden på. Med udgangspunkt i sit arbejde med en ny UNESCO-samling ved navn The Migrant's Home – en samling, der tager udgangspunkt i folk af indisk oprindelse, der nu bor i Tanzania – stiller kurator Cecil Pallesen følgende spørgsmål: Hvorfor skal et dansk museum fortælle skoleelever om mennesker, der bor i andre lande? Hvorfor bruge etnografiske genstande i undervisningen? Og hvordan kan man skabe dialog gennem samlinger? Pallesen gør sig overvejelser om samarbejde og samskabelse med de mennesker, samlingen omhandler, og om hele arbejdet med at bruge undervisningsmaterialet til at skabe en bredere kontekst. Ud fra dette diskuterer hun, hvordan museer kan forsøge at imødegå både etnocentrisme og nykolonialisme.

Om Ulrik Høj Johnsens oplæg:
En udskåret træstatue fra det 18. århundrede, der forestiller den buddhistiske gudinde Tara, er blandt Moesgaard Museums 50.000 etnografiske genstande. Statuen blev erhvervet i Katmandu-dalen i 1950’erne, hvor den var blevet tilbedt som en levende gud blandt newar-folket, en af de mange forskellige etniske grupper i Nepal. I januar 2018 var Tara på ’et guddommeligt besøg’ i Nepal som en del af en udstilling, der turnerede rundt i Katmandu-dalen. Under forløbet med at forberede og vise udstillingen viste det sig, at mange blandt newar-folket betragter Taras tilstedeværelse i Danmark – og, dermed, hendes fravær i Nepal – som ’bekymrende’. Den slags refleksioner om diverse genstandes tilstedeværelse på etnografiske museer i det globale nord er ikke noget særsyn. I løbet af de seneste 30 år er etnografiske museer i stadigt stigende grad blevet mødt med krav om hjemsendelse af genstande; krav, der rejses af deres oprindelsessteder og -kulturer. Etnografiske museer står som meget konkrete eksempler på, hvordan diverse genstande – hvad enten de defineres som 'etnografiske genstande' eller 'kunst' (såvel som andre værdigenstande) – er blevet flyttet fra ’globale udkantsområder’ til ’globale centre’. Dermed kan de etnografiske museer blive fanget i et nulsumsspil, der har blotlagt gamle, men stadig åbne sår, der er påført i fortiden – ofte i kolonitiden. Spørgsmålet er, hvordan vi kan helbrede disse sår? At sende de etnografiske genstande retur kan være én tilgang. Men man kan også forestille sig andre tilgange, der stræber efter at bygge broer. Med udgangspunkt i museumsgenstanden Tara fra Nepal har Ulrik Høj Johnsen undersøgt det potentiale, som etnografiske museumsgenstande kan have for at fremme dialog og samarbejde, i dette tilfælde mellem Moesgaard Museum og newar-folkeslaget i Katmandu-dalen. I samarbejde med en gruppe universitetsstuderende i Nepal udarbejdede og viste Johnsen en udstilling, der turnerede rundt i Katmandu-dalen i januar 2018. Som en del af forløbet blev de studerende, deres underviser, udstillingens besøgende samt forskellige partnere inviteret ind i et ’tredje rum’ bestående af dialog, refleksion og samarbejde på jagt efter måder, hvorpå man ikke blot kan forholde sig til den svære fortid, men faktisk også til potentielle fremtider.

Kolonialismens vedholdenhed

Når vi taler om kolonialisme, er det ofte i et historisk perspektiv. Med et begreb som postkolonialisme blev det ligefrem proklameret, at vi var klar til at se på, hvad der kom efter det koloniale. Spørgsmålet er, om kolonialismen er et overstået kapitel, og om dens mekanismer hører fortiden til? Lever tidligere magt- og racismestrukturer videre i nye former? Bygger den globale kapitalisme på en kolonialistisk tankegang?

I denne seminarrække undersøger vi, hvordan kolonialismen påvirker verden i dag: Fra pandemiens magtstruktur til individets egen selvforståelse. Ved at belyse kolonialismen fra flere forskellige vinkler vil vi prøve at forstå og åbne op for debatten om kolonitiden på en måde, der muliggør en ny viden om og forståelse af verden.

Kolonialismens vedholdenhed tager afsæt i soloudstillingerne af congolesiske Sammy Baloji (1978), belgiske Sven Augustijnen (1970) og jamaicanske Ebony G. Patterson (1981) i Kunsthal Aarhus. Seminarrækken er udviklet i et partnerskab mellem Centre for the Study of the Literatures and Cultures of Slavery (CSLC), Aarhus Universitet og Kunsthal Aarhus og i samarbejde med Moesgaard Museum.

Til hvert enkelt seminar præsenteres og diskuteres kolonialisme fra en bestemt vinkel af inviterede kunstnere, forskere og kuratorer, der arbejder med netop dette område. Lektor i Litteraturhistorie og leder af CLSC, Mads Anders Baggesgaard, modererer samtalen til alle seks seminarer.

Cecil Marie Schou Pallesen. Courtesy Moesgaard Museum
Cecil Marie Schou Pallesen. Courtesy Moesgaard Museum
Ulrik Høj Johnsen. Courtesy Moesgaard Museum
Ulrik Høj Johnsen. Courtesy Moesgaard Museum
Sammy Baloji. Foto: Sophie Nuytten
Sammy Baloji. Foto: Sophie Nuytten

Støttet af