Hvad er ligheden mellem toblerone, Steve Jobs, kokain, appelsinjuice, Jomfru Maria, Heinz Ketchup, prutter og Immanuel Kant?
Få svaret, når kunstner Olof Olsson inviterer til komik-infotainment i Kunsthal Aarhus
Driving the Blues Away er informationskomik, som rejser gennem kunsthistorien, chokolade, cola, computere, filosofi og teologi. Undervejs er der et romantisk melodrama, hvor Olof’s "næsten-partner" bliver forført af en berømt software-entreprenør i en tax-free-shop i Delhi’s Indira Ganchi Lufthavn. Det hele er svøbt i Olof’s skæve kærlighedssprog: ”Vores sprog og verden er ikke altid forbundet en-til-en. Det er noget rod og det gør os nervøse. Men det er noget sjovt rod."