Artist Talk / Kristoffer Ørum

Talk
Fri entré

I samarbejde med Århus Kunstakademi inviterer Kunsthal Aarhus til artist talk med den danske kunstner Kristoffer Ørum.

Ørums praksis kredser om den digitale sfære og teknologiens rolle i forholdet mellem kunst og samfund. Med en både kritisk og legesyg tilgang får han os til at reflektere over mulighederne ved vores digitale brug, men også konsekvenserne ved teknologiens påvirkning af vores hverdagsliv.

Hans installationer og performances tager form som spejlinger af måden, vi beror på digitale medier og platforme til at anskue og interagere med omverdenen. Og så er Ørum ikke mindst optaget af at finde og forstyrre de steder, hvor de digitale algoritmer og teknologien kommer til kort.

Som med multimedieværket Putin’s Nose hvor Ørum gennem såkaldt næsegenkendelsesteknologi, et 3D-print af den russiske præsident Putins næse og rødbedder danner grundlag for en større fortælling om problemstillingerne ved vores frivillige informationsdeling på sociale medier, der senere kan bruges i overvågningsøjemed, og ved overvågningssystemers forsimplede identitetskategorier.

Kristoffer Ørum (f. 1975) er uddannet fra Goldsmiths University i London i 2004 og det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedhuggerskolen i 2006.​

Støttet af