Talk / Christina Varvia: Gyldent Daggrys mord på Pavlos Fyssas

Aflyst
Talk
Fri entré
Sprog: Engelsk

UDSAT PÅ UBESTEMT TID

Den 7. oktober 2020 blev den græske neonazistiske organisation Gyldent Daggry dømt for sine kriminelle aktiviteter efter en 5 1/2 år lang retsproces. Gyldent Daggry, der opererede som en kriminel organisation i årtier, havde også sæder i det græske parlament, hvilket gjorde retssagen til en af de mest betydningsfulde retslige konfrontationer med et nazistisk parti siden Nürnberg-processen. Forelæsningen vil præsentere analysen af en af nøglesagerne i sagsakterne: Mordet på den antifascistiske rapper Pavlos Fyssas.

Forensic Architecture blev hyret af Fyssas' familie til ud fra lyd- og billedmateriale at rekonstruere de begivenheder, som førte mordet. Den resulterende videoanalyse og den ledsagende rapport, som blev præsenteret i retten i september 2018, syntetiserer optagelser fra overvågningskameraer og af kommunikationen mellem politi og alarmberedskab samt vidnesbyrd for at blotlægge den græske politistyrkes medskyldighed i drabet. Forelæsningen vil præsentere en kort oversigt over begivenhederne, de anvendte metoder og undersøgelsens resultater såvel som nogle centrale refleksioner over, hvad det vil sige at udføre en sådan undersøgelse, ud fra et universitetsbaseret forskningsagenturs perspektiv, idet det arbejdede sammen med nogle af de civilsamfundsmæssige initiativer, som førte den politiske kamp.

Christina Varvia er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og tidligere vicedirektør og forskningsleder hos Forensic Architecture (FA). Hun er uddannet arkitekt fra Architectural Association (AA) og Westminster University i London og har bl.a. undervist på AA (2018-2020). Hun var medlem af the Technology Advisory Board for the International Criminal Court (2018). Christinas ph.d.-projekt fokuserer på biopolitik og visualisering af den menneskelige krop. Hun er modtager af Novo Nordisk Fondens Mads Øvlisen ph.d.-stipendium til praksisbaseret kunstnerisk forskning med tilknytning til Louisiana.

Forelæsningen er på engelsk og er organiseret af forskningsprogrammet Contemporary Aesthetics and Technology ved Aarhus University i samarbejde medh Kunsthal Aarhus. Book billet

ALLE ER VELKOMNE!