Willy Ørskov
Sort granit fra Congo

Sort Granit fra Congo er skabt af den århusianske kunstner Willy Ørskov i 1977. Samme år blev værket placeret i græsset foran Kunsthal Aarhus daværende hovedindgang ved J.M. Mørks Gade.

Skulpturen er et klassisk eksempel på udendørs kunstudsmykning i granit og trækker således på kunsthistoriske traditioner for bearbejdningen af materialet.

Men skulpturen er også en del af et opgør mod den romantiske forestilling om, at kunst skulle være en genvej til menneskesindet og dermed ladet med en særlig betydning.

“Skulpturens indhold er skulptur”, er Ørskov citeret for at have sagt. Hans arbejde er præget af fraværet af genkendelig motiver of fortællinger.

Som en del af halvfjerdsernes postmodernistiske strømning modsatte Ørskov sig, at hans skulpturer skulle være genstand for fortolkning. I stedet opererede Ørskov med begrebet aflæsning.

Willy Ørskov (1920-1990, DK) var uddannet fra Valands Konstskola i Göteborg, Sverige. I perioden 1978–1984 var han ansat professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Sort Granit fra Congo er en permanent installation i Kunsthal Aarhus’ Skulpturpark

Materiale: Granit

Støttet af

Foto: Mikkel Kaldal, Kunsthal Aarhus, 2019
Foto: Mikkel Kaldal, Kunsthal Aarhus, 2019