Billeder fra fremtiden

Rikke Luther (f. 1970), Overspill: Universal Map (2016). 03:26 min. På Statens Værksteder for Kunst (Christianshavn, København) møder vi Rikke Luther. Her præsenteres vi for, hvordan det værk hun er i gang med at lave til Viborg Bybane, bygger på værket Overspill: Universal Maps (2016), som var udstillet på den 32. udgave af Bienal de São Paulo. Værket kortlægger konceptet 'Global Commons' og til VR-videoen har Luther klippet kortet ud i små dele og fastklistret det på et seks meter lofthøjt gitter af snor.

Vi inddrages i, hvordan Luther arbejder og introduceres til hvilke undersøgelser, opdagelser og processer, der gik forud for hendes værk. Samtidig deler Luther værket op i små brudstykker samt præsenterer os for værkets fire kategorier: ‘High Sea’, ‘Outer space’, ‘Atmosphere, ‘Antarctica’. Alle er de steder, der ikke er ejet af stater og er med til at udgøre 'global commons'.

Jens Settergren (f. 1989), The GPS Will Take Me Home (2019). 05:13 min. På FABRIKKEN for Kunst og Design (Amager, København) inviterer Jens Settergren os med ind i hans atelier. Settergren ser sit atelier som en form for laboratorium, hvor han eksperimenterer med et bredt udvalg af materialer og teknikker, som fordrer forskellige arbejdsprocesser. Settergren introducerer os for, hvor og hvordan fascinationen af byduen opstod, og hvordan han forestillede sig duen som en observatør af mennesket.

Denne forestilling udviklede sig til, at duen blev protagonisten i værket The GPS Will Take Me Home (2019), som også sættes op og præsenteres i VR-videoen – et værk, der foruden 3D-duerne omhandler kunstig intelligens, cyborgs og nedfrysning af menneskekroppen. Værkets titel peger på, at vi som mennesker bliver guidet og styret af teknologien. I VR-videoen forklarer Settergren blandt andet inspirationen til værket og tankerne bag.

Kristoffer Ørum (f. 1975) Signal_Crayfish (2020). 05.08 min. Vi møder billedkunstneren Kristoffer Ørum i hans værksted på Nørrebro, København. Ørum tager os med bag værket Signal_Crayfish (2020), på dansk Signal_krebs. Han viser os i detaljer, hvordan hans 3D-print bliver til og hvilke udfordringer, der opstår, når teknologien kigger på mennesket. Signal_Crayfish er et værk, der kombinerer Ørums undersøgende praksis med digitale teknologier og kommunikationssystemer.

Udover at bevæge os rundt i Ørums hans værksted, møder vi også kunstneren på Amager Fælled, hvor der på et tidspunkt er blevet fundet en signalkrebs.

Anne Haaning (f. 1977), Half Hidden (2019). 04:52 min. På Statens Museum for Kunst (SMK) møder vi Anne Haaning i hendes videoinstallation Half Hidden (20 min., 2019). I sin praksis er Haaning optaget af teknologi. Hun undersøger, hvad de skærme vi er omgivet af, egentlig består af og peger på, at skærmene kan være ekstremt invaderende elementer i vores liv. For hvad gør det ved os, at der altid er en skærm imellem os og vores venner, kærester, familier, institutioner og alt, hvad der udgør vores verden i det hele taget?

Samtidig undersøger værket Half Hidden det grønlandske mineral kryolit, der har haft stor betydning for teknologiens udvikling. Efter dansk mineaktion i Ivittuut er mineralet sidenhen forsvundet – en aktion, som Haaning fandt blandt gamle fotografier i Rigsarkivet. Haaning viser os, hvordan historien gemmer sig lige for øjnene af os. Hun forklarer, hvordan hun besluttede sig for at behandle fotografierne som en form for fiktion til at manipulere dem ind i hendes egen fiktion.

Kirsten Astrup (f. 1983) & Maria Bordorff (f. 1988), Kunstmuseet – en filmkabaret af Astrup & Bordorff (2021) 05:16 min. Kunstnerduoen Astrup & Bordorff tager os med bag skabelsen af deres udstilling soloudstilling Kunstmuseet på Statens Museum for Kunst (SMK). Astrup & Bordorff præsenterer os for, hvilke overvejelser de har gjort sig i forbindelse med udstillingen, hvordan de har lavet deres research og hvordan man som institution kan iscenesætte sig selv i samfundet.

Astrup & Bordorff stiller i deres værk spørgsmål til det at være og føle sig dansk i dag. De italesætter fælleseje, fællesansvar og velfærdssamfund, og gør os klogere på, hvordan de opfatter kabareten som en form til forene noget underholdende og bredere appellerende med noget kritiske, måske ligefrem politisk, og kunstnerisk ambitiøst.