Kunsthal Aarhus Skulpturpark
Henrik Plenge Jakobsen, Jimmie Durham, FOS, Uffe Isolottom Willy Ørskov, Ronan & Erwan Bouroullec, Jillian Mayer

I anledning af Kunsthal Aarhus’ 100 års jubilæum i 2017 er parken omkring Kunsthal Aarhus blevet til en skulpturpark med værker af danske og internationale kunstnere. Kunsthal Aarhus Skulpturpark får løbende tilføjet flere kunstværker og giver dermed mulighed for at lade forbipasserende opleve og sanse kunst i det offentlige rum på alle tider af døgnet.

FOS, Hypernormalization, 01.01.2018 →

Ved indgangsstien på hjørnet af J.M. Mørks Gade og Christiansgade står FOS’ træportal Hypernormalization. Værket, som er lavet af brændt lærketræ, blev oprindeligt skabt til en udstilling på Den Franske Ambassade i København, hvor den markerede overgangen fra dansk til fransk territorium. I Kunsthal Aarhus lever værket videre som portal, blot ikke mellem nationale områder, men derimod som både fysisk og psykologisk overgang fra fortov til samtidskunst.

FOS er internationalt anerkendt for sine kompromisløse værker, der undersøger forholdet mellem kunst og design. Han blander funktionalitet med populærkultur og udforsker, hvordan fysiske omgivelser og sociale relationer påvirker hinanden. Værkerne danner ofte en platform for sociale aktiviteter og oplevelser mellem mennesker i vores fælles sociale rum. Kunst, design og arkitektur smelter sammen i en hybridform, som kunstneren selv kalder ”social design”.

FOS er et alias for Thomas Poulsen (f. 1971, DK), som arbejder med skulptur, design, performance og installation. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1993–2000.

Materiale: Lærketræ

Uffe Isolotto, Universal Serial Bus, 01.05.2018 →

Langs Christiansgade står Uffe Isolottos værk Universal Serial Bus. Værket er designet, så det dels falder i et med gadens P-automater, dels mimer arkitekturen i det omkringliggende bylandskab – Frimurerlogens og Danske Banks bygning.

Værktitlen stammer fra det lille stik, som i daglig tale forkortes til USB. Ved at koble stikket til en enhed kan vi overføre data eller oplade et batteri. Dermed addresser værket en af det moderne menneskes livsbetingelser. Forbindelsen til livløse teknologier er blevet grundlæggende for vores selvforståelse. Når vi eksponerer vores enheder ved at koble den til et større kredsløb med den elektroniske navlestreng, bliver vi sårbare.

Skulpturen er skabt af metal, møtrikker, hængelåse med alarmer og LED-oplyste USB-porte. Inden i automaten ligger lufttørret dyrekød: hud og indvolde, ører og haler, sener luftrør og en penis.

Mens indmaden fordærves, vil automatmontrens jerngitter med tiden ruste og ændre karakter. Også værkets USB-porte vil blive forældet, når ny teknologi udvikles. På den måde har Isolotto skabt en montre, som i stedet for at konservere og bevare indkapsler tiden som et skrøbeligt materiale.

Uffe Isolotto (1976, DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. I sin praksis tager han udgangspunkt i det digitale i tilværelsen i et forsøg på at omdirigere automatiserede verdensanskuelser. Han eksperimenterer med performance, intervention, totalinstallationer, digital kunst, videoanimationer, men også mere traditionelle udtryksformer som fotografi og skulptur.

Materiale: Stål, møtrikker, hængelåse med alarmer og LED-oplyste USB-porte. Lufttørret dyrekød; skind, lever, lunger, spiserør, haler, ører, komave, sener, luftrør og penis

Willy Ørskov, Sort granit fra Congo 01.01.1977 →

Sort Granit fra Congo er skabt af den århusianske kunstner Willy Ørskov i 1977. Samme år blev værket placeret i græsset foran Kunsthal Aarhus daværende hovedindgang ved J.M. Mørks Gade.

Skulpturen er et klassisk eksempel på udendørs kunstudsmykning i granit og trækker således på kunsthistoriske traditioner for bearbejdningen af materialet.

Men skulpturen er også en del af et opgør mod den romantiske forestilling om, at kunst skulle være en genvej til menneskesindet og dermed ladet med en særlig betydning.

“Skulpturens indhold er skulptur”, er Ørskov citeret for at have sagt. Hans arbejde er præget af fraværet af genkendelig motiver of fortællinger.

Som en del af halvfjerdsernes postmodernistiske strømning modsatte Ørskov sig, at hans skulpturer skulle være genstand for fortolkning. I stedet opererede Ørskov med begrebet aflæsning.

Willy Ørskov (1920-1990, DK) var uddannet fra Valands Konstskola i Göteborg, Sverige. I perioden 1978–1984 var han ansat professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Sort Granit fra Congo er en permanent installation i Kunsthal Aarhus’ Skulpturpark

Materiale: Granit

Ronan & Erwan Bouroullec, OUI, 26.05.2017 →

Da Kunsthal Aarhus i 2017 fejrede hundredeårsjubilæum blev parken omkring den gamle kunstbygning indviet som skulpturpark. Brødrene Ronan & Erwan Bouroullec designede en serie af udendørs siddeinstallationer med den samlede titel OUI (2017).

Hver af de fire installationer udgør en cirkulær form i galvaniseret stål. Tre cirkler omkranser parkens store træer, mens den fjerde er et ildsted ved hovedindgangen. OUI fungerer både som siddeplads, ryglæn og balancebom. Eller man kan læne sig op ad træet i midten og betragte stålcirklerne. Samtidig får træerne pludselig en tydelig funktion som mødested og opholdssted for parkens gæster.

Bouroullec-brødrene udforsker med de fire installationer, hvordan design og funktion kan forenes i det offentlige rum. Fremfor at anvende et naturmateriale lader de stålet være en påmindelse om, at vi befinder os i et moderne byrum.

Inspiration til installationerne i Kunsthal Aarhus udspringer af Bouroullecs udstilling Rêveries Urbaines i Rennes, Frankrig, i 2016, hvor kunstnerne præsenterede en række forskellige modeller med urbant brugsdesign.

Ronan & Erwan Bouroullec (1971/1976, FR) er uddannet fra henholdsvis École nationale supérieure des arts décoratifs og École nationale supérieure d'arts de Paris-Cergy i Frankrig. De er internationalt anerkendt for deres samarbejde med de danske designfirmaer HAY og Kvadrat.

OUI er produceret i samarbejde med Kvadrat og er støttet af Nordea-fonden, Aarhus Kommune, Kvadrat og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Materiale: Galvaniseret stål

Henrik Plenge Jakobsen, Stripes and Stripes, 31.01.2019–31.01.2020

I flagstangen over Kunsthal Aarhus vajer billedkunstner Henrik Plenge Jakobsens fane Stripes and Stripes. Flaget er syet af to eksemplarer af det amerikanske nationalflag Stars & Stripes. Plenge Jakobsen hejste selv flaget ved en ceremoni i februar 2019 i forbindelse med finissagen for udstillingen Post Institutional Stress Disorder (PISD).

Kritik af grundlæggende politiske, økonomiske og sociale strukturer i det moderne samfund er central i Plenge Jakobsens kunstpraksis. Han udformer ofte værker til offentlige rum, hvorfra de kan intervenere og interferere med omgivelserne.

Plenge Jakobsen arbejder multimedialt og sammenstiller i sine installationer skulpturelle elementer med både performance, fotografi og vægmaleri.

Henrik Plenge Jakobsen (1967, DK) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Materiale: Stof fra to eksemplarer af Stars & Stripes

Jimmie Durham, Pagliaccio non son, 14.06.2019 →

Jimmie Durhams monumentale skulptur Pagliaccio non son (2011) (DK: Jeg er ikke en klovn) er en stor maghognitræstamme fra Congo, der oprindeligt blev importeret til Tyskland for at ende som træfinérsplanker til eksklusive lystyactskibe – men som skulptur har den fået nyt liv. Ved at udstille den i al sin enkelhed og imponerende fylde viser Durham, hvilken majestætisk skønhed træet har, og hvor tankeløst vi ofte behandler naturressourcer. Med værkets titel, Pagliaccio non son, giver Durham træet sin egen stemme og identitet. Træet udfordrer sin skæbne og insisterer på, at den er mere end blot en klovn. Pagliaccio non son demonstrerer derudover Durhams sorte og kritiske humor samt indsigt i de politiske og kulturelle diskurser, som former vores samfund og verdensbillede.

Jimmie Durham er en amerikansk kunstner, performer, digter og aktivist, der arbejder med naturlige og kunstige materialer i sin kunstpraksis. Han er især optaget af de indlejrede kvaliteter i objekter, som gennem tiden er blevet anvendt som værktøj: træ, sten, knogler, jern og glas. Gennem sine undersøgelser af disse objekter fremviser Durham den vestlige verdens fordomme og antagelser og præsenterer alternative, ikke-vestlige måder at anskue verden på.

Jimmie Durham (f. 1940) bor og arbejder i Berlin, Tyskland og i Napoli, Italien. Han modtog i 2019 Venedig Biennales Guldløve for sin livslange kunstneriske indsats. Han har blandt andet udstillet på The Whitney Biennial (New York), documenta IX (Kassel), The Institute of Contemporary Arts (London), Muhka (Antwerpen) og Palais des Beaux-Arts (Bruxelles).

Jillian Mayer, Slumpies, 19.11.2018 →

Slumpies er en serie af farverige skulpturer, designet til at støtte kroppen, skabt af den amerikanske kunstner Jillian Mayer.

”Jeg bemærkede, hvordan mange ude i det offentlige rum holdt hagen ind imod halsen med deres øjne stift rettet mod deres telefonskærme, som de holdt ud foran brystkassen,” forklarer Jillian Mayer. ”Disse mennesker var alle sammen ude i verden og i gang med at foretage sig noget meget socialt, men alligevel følte de større behov for – eller lyst til – at beskæftige sig med deres digitale verdener. Jeg spekulerede på, om man mon kunne skabe et objekt, hvor man som aktiv deltager kunne bruge sin telefon, alt imens man på én gang både engagerer sig i og afskærer sig fra sine umiddelbare fysiske omgivelser”.

Hver af de 14 skulpturer i Kunsthal Aarhus’ Skulpturpark har deres egen unikke form og størrelse, som skaber de bedste betingelser for, at hver enkelt person kan slænge sig helt præcis, som de foretrækker – stående, siddende eller liggende.

”Der gives ingen eksplicitte anvisninger til, hvordan man nærmer sig de enkelte værker; de besøgende kan frit gå til dem, som de nu vil. Det giver tit anledning til en sjov lille dans, når en person prøver at finde ud af, hvordan vedkommende bedst kan stille sin krop an og interagere med værket”, fortæller kunstneren.

Slumpies har højst sandsynligt en indbygget udløbsdato. I takt med at teknologien udvikler sig, vil de ergonomiske skulpturer formentlig miste deres relevans som møbler. ”Om nogle år vil vi ikke længere holde telefoner på samme måde, som vi gør lige nu, og så vil disse Slumpies simpelt hen blot være skulpturer”, påpeger Mayer.

De 14 skulpturer blev installeret i skulpturparken november 2018 af Jillian Mayer selv. Besøgende og forbipasserende kan interagere med skulpturerne uafhængigt af Kunsthal Aarhus’ åbningstider.

Jillian Mayer (1986, USA) er bosat i Miami og uddannet fra Florida International University i 2007.

Slumpies blev i 2018 udstillet på Roskilde Festival, ligesom de samme år kunne opleves på Ofelia Plads i København.

Materiale: Skumplast, jesmonite, glasfiber plader, epoxy resin,
akrylmaling, krydsfiner

Støttet af

Tidligere værker i Kunsthal Aarhus Skulpturpark

Nat Bloch Gregersen & Matilde Mørk
Theta Wave / Solidarity is not Old Fashion / Follow the Horse II

Neonværker af Nat Bloch Gregersen & Matilde Mørk, Theta Wave (2017), Solidarity is not Old Fashion (2017) og Follow the Horse II (2017. De tre værker cirklede på forskellige måder om at dvæle og give sig hen til et samarbejde: Follow the Horse II er eksempelvis baseret på en øvelse fra hesteterapi, som de to kunstnere har oversat til en fælles tegneøvelse. Neonværkerne blev oprindeligt skabt til Kunsthal Aarhus’ udstilling på Roskilde Festival 2017.