Kom og oplev KP26 & SPRING26 på en ny og mere langsom måde, hvor tempoet sættes ned ved at møde værkerne gennem tegning. IMMERSION er en mulighed for at indgå i en anderledes dialog med udstillingen og fordybe sig i den på et interaktivt plan. Derudover er det en chance for at sætte sig ned og tegne i et rum fyldt med inspirationskilder i form af andre kunstneres kreationer.
KP26 er en legende og traditionsrig udstilling med plads til både etablerede kunstnere og nye talenter. Den præsenterer 60 værker af 34 kunstnere på tværs af medier.
SPRING26 viser værker af to udvalgte kunstnere, der tidligere har udstillet på KP.
Dagens program:
Kl. 16:00: Introduktion til KP26 & SPRING26 - Mødested: Foyer
Kl. 16:20: Fordybelsestid: Tegn et værk
Kl. 17:30: Tak for i dag
IMMERSION afholdes i samarbejde med kunsthistoriestuderende fra Aarhus Universitet.
Arrangementet henvender sig til alle aldre.