Amalie Smith
Clay Theory

Amalie Smiths (1985, DK) udstilling Clay Theory i Kunsthal Aarhus er en meditation over forbindelserne mellem liv og ler. Den tager form som en 3D-film, installeret i et sort rum med blødt gulvtæppe og meditationspuder i Kunsthal Aarhus’ Galleri 1. Her opleves værket med aktive 3D-briller på, som tænder og slukker for skiftevis højre og venstre øje 120 gange i sekundet.

Filmens omdrejningspunkt er en gruppe terrakottafigurer, små menneskeskikkelser formet i rødbrunt, brændt ler, fra den cypriotiske bronzealder. Terrakottaerne er udstillet på Cyprus Museum, et arkæologisk museum i Nicosia, Cypern. I filmen bliver terrakottaerne midtpunkt for en spekulativ akse, der både går helt tilbage til livets opståen på en gold planet og ud i en posthuman fremtid, hvor menneskeskabt liv er en realitet. På aksen mellem denne spekulative urtid og en forestillet fremtid finder vi lerskabelsesmyter fra alle dele af verden. Men også fortællingen om den cypriotiske konge Pygmalion, som huggede en elfenbensskulptur så livagtig, at hun blev levende. Det er golemfigurer, homunculi, Frankensteins monster, cyborgs og androider. Det kunne se ud, som om mennesker længe har haft både et begær efter og en frygt for selv at skabe liv. Måske bliver det muligt i nær fremtid. I så fald: Vil vi se tilbage på de små terrakottaer som forstadier til at skabe kunstigt liv?

Titlen Clay Theory er lånt fra kemikeren Graham Cairns-Smiths teori om, at livet er opstået i samspil med lermolekyler. En teori, der også kaldes the crystals-as-genes hypothesis. Størstedelen af Clay Theory er filmet under et arbejdsophold på Point Centre for Contemporary Art i Cypern i april 2019. Den består af optagelser af terrakottaerne på antikmuseet og billeder fra opstillinger og eksperimenter i Smiths studie. Derudover optræder et klippelandskab ved kysten, hvor plastikaffald ligger henslængt og venter på fremtidens arkæologer. Men også 3D-scanningen af et ufødt barn, en abemor og en robots håndbevægelser har fundet vej ind i filmens montageform.

Lydsiden består af stemmerne af geolog Minik Rosing, arkæolog Jeanette Varberg og kunsthistoriker Jacob Wamberg, der har fungeret som samtalepartnere i Amalie Smiths tværdisciplinære udforskning af, hvordan liv og ler er forbundet. Af og til høres også kunstnerens egne spørgsmål: Blev de lerfigurer, der i forhistorisk tid blev lagt i gravene, betragtet som levende og kunne de derfor også dø? Stemmerne flyder ind i et orkester af lerfløjter, der spiller Beethoven, samt musik skabt af komponist Simon Brinck, hvoraf dele er skabt i samarbejde med kunstig intelligens.

Der har været flere bølger af og forsøg med 3D-film gennem filmhistorien, men mediet er aldrig slået igennem og alle forsøg er gået over igen – den seneste bølge blev afløst af virtual reality. Som forberedelse til sit ophold i Cypern lærte Amalie Smith sig den uddøende kunstart at filme i 3D og byggede sit eget 3D-kamera i et såkaldt beamsplitter rig. Filmen er Smiths første 3D-film.

Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder fortsat som både forfatter og billedkunstner. I Smiths praksis smelter teknologi og forskning sammen med kunst og visuelle æstetike virkemidler. Hun viser os, hvordan forhistorien er en portal til at forstå både nutiden og fremtiden. De spørgsmål, vi stiller os selv i forhold til moderne teknologi og vores forståelse af liv, er ikke nødvendigvis nye, selvom teknologien er det. Terrakotta-skulpturerne bliver hermed eksemplet på det dragende og frygtindgydende, fordi de potentielt er enten mere eller mindre levende, end de umiddelbart ser ud til.

Clay Theory er en del af det EU-støttede projekt Excavating Contemporary Archeology, som er skabt i samarbejde med Point Centre for Contemporary Art (CY), MUCEM (FR) og Air Antwerpen (BE).

Kreditering

Kamera, interview, klip, grading: Amalie Smith
Musik og lyd: Simon Brinck
Kameraassistent: Vasiliki Riala
Kameraassistent 2: David Stjernholm
Undertekster: Jennifer Russell

Medvirkende stemmer:
Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet
Jacob Wamberg, professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet
Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet

Brugt med tilladelse:
Adagio del settimino af Ludwig van Beethoven fremført af Gruppo Ocarinistico Budriese (IT).
Foraminifera genetics (…) animation og musik af Maciej Komosinski (PL) afspilles på computerskærm fra framsticks.com

Konsulenter:
Giorgios C. Paraskeviotis, University of Cyprus (CY)
Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet (DK)
Stjernholm & co. (DK)

Tak til:
Cyprus Museum, Nicosia (CY)
Nicky the Robot og Ali Tayari, Institute For the Future, University of Nicosia (CY)
Pancyprian Gymnasium, Nicosia (CY)
Ultralydsklinikken, København (DK)
Andre Zivanari og Maria Mina, Point Center for Contemporary Art (CY)
AIR Antwerp (BE)

NB! Vi gør opmærksom på, at 3D-filmen kan udløse anfald hos særligt lysfølsomme personer.

Støttet af

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Still fra Clay Theory, Amalie Smith, 2019
Foto: Mikkel Kaldal
Foto: Mikkel Kaldal
Foto: Mikkel Kaldal
Foto: Mikkel Kaldal
Foto: Mikkel Kaldal
Foto: Mikkel Kaldal