KP19 & SPRING19

Kunstnernes Påskeudstilling (KP), der i år vises for 73. gang, er en af landets mest vitale censurerede udstillinger. Enhver kan sende værker ind til KP, og hermed gives både etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at præsentere deres værker for et større publikum.
Udvælgelsen af værker til KP er varetaget af en håndplukket censurkomité, der i år bestod af fem danske billedkunstnere: Sophie Dupont, Kasper Hesselbjerg, René Schmidt, Tove Storch og David Svensson.
Gennem censurkomitéens udvælgelse præsenteres nogle af de strømninger og tendenser, der kommer til udtryk i kunsten lige nu.

SPRING er en gruppeudstilling med et lille udpluk af kunstnere, der har markeret sig stærkt på tidligere års KP. Til SPRING19 har KPs bestyrelse inviteret Nour Fog, Lina Hashim og Johnny Schmidt Erbs til at udvikle og vise større projekter i samarbejde med hinanden, og i samarbejde med billedkunstner Peter Land, der i forberedelsesfasen har fungeret som vejleder.

I kraft af en generøs donation fra Aarhuus Stiftstidendes Fond uddeles to kunstpriser:

KP-prisen 10.000DKK gives til en udstiller på årets KP. Prisuddelingen sker på ferniseringsdagen.
Juryen, der udpeger modtageren, består af: Jesper Rasmussen (billedkunstner og tidl. rektor ved Det Jyske Kunstakademi), Jens Erik Sørensen (Copenhagen Contemporary, tidl. direktør for ARoS) og Lisbeth Bachman (formand for KPs bestyrelse).

Publikumsprisen 10.000DKK gives til en udstiller på årets KP eller SPRING. Prisuddelingen sker d. 24. april.
Modtageren udpeges af publikum. Alle besøgende får mulighed for at indstille en af udstillerne til prisen.

Arrangementer:

30.03.2019
14–17: Fernisering
15.30: Uddeling af KP-prisen 2019

31.03.2019
14–15: Censor Talk med René Schmidt. Moderator er Trine Rytter Andersen.

24.04.2019
19-21: Finissage
19.15: Uddeling af Publikumsprisen
19.30: Artist Talk med SPRING19 udstillerne

Læs mere om udstillingerne her

Marcus Matt, A Little Bit Closer, 2018. Foto: Marcus Matt
Marcus Matt, A Little Bit Closer, 2018. Foto: Marcus Matt

”Igen i år er den censurerede udstilling henvist til Kunsthal Aarhus’ underetage, og igen i år er det er temmelig broget foretagende, der forsøger at klemme lidt for mange overflødige værker ind på lidt for lidt plads.”

Aarhus Stiftstidende, Christian Salling, 01.04.2019

Støttet af