Vinter i Kunsthal Aarhus
Andres Führer, Bjørn Nørgaard, Ditte Gantriis, FOS, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Iben West, Jacob S. Boeskov, Jens Settergren, Jeppe Hein, Jesper Fabricius, Jette Gejl, Julie Stavad, Katja Bjørn, Kim Grønborg, Lars Worm, Lea Guldditte Hestelund, Lene Desmentik, Louise Sparre, Nat Bloch Gregersen, Pernille Kapper Williams, Rolf Nowotny, Rose Eken, Simon Dybbroe Møller, Stine Deja, Tal R, Tanja Nellemann

Masseproduceret tysk mælkechokolade, makeup af tvivlsom (læs: giftig) kvalitet, erotisk parforholdslir – alt sammen ting, du kan finde i en pakkekalender. Kunsthal Aarhus giver dig den eneste pakkekalender, du virkelig behøver. Den er velgørende, kultiverende, stimulerende, inspirerende og ovenikøbet knap så forbrugsorienteret som de pakkekalendere, du ellers kender. Kort sagt: Alt, hvad dit hjerte bør begære:

Et grantræ – undskyld, juletræ – med 24 stykker vinter… – ups, julepynt skabt af 24 kunstnere.

Hver dag indtil den 24. december afslører vi et nyt stykke pynt på vores sociale medier til glæde og gavn for alle. Til sidst bortauktioneres alle vinter-… nej, julepyntsværkerne til en storstilet vintersolhvervs-komsammen dvs. julefest med gløgg, glæde og bål 18.12.2019 fra kl. 16.

Auktionshuset Bruun Rasmussen sikrer en veloplagt auktion. Pengene går ubeskåret til de hjemløses avis Hus Forbi.

I samarbejde med

Julie Stavad, I am here for pleasure but it is not fun, 2019. Foto: Iben Marika Parum
Julie Stavad, I am here for pleasure but it is not fun, 2019. Foto: Iben Marika Parum