Art Weekend Aarhus

Art Weekend Aarhus er en samlet fejring af byens billedkunstmiljø – skabt i et frugtbart samarbejde mellem byens mange dedikerede aktører, som har eksisteret siden 2012. Kunsthal Aarhus, Galleri Image, Aarhus Billedkunstcenter og kunsten.nu sidder i styregruppen.

I 2019 byder festivalen på en særlig byrumsudstilling You Are in my Veins, kurateret af Charlotte Sprogøe.

Art Weekend Aarhus er en begivenhed, der samler og formidler på tværs af hele den danske kunstscene, der indeholder en bred vifte af dedikerede aktører. Formålet er at stadfæste Aarhus som en metropol for samtidskunst af høj kvalitet med plads til både de brede og de smalle kunstneriske aktiviteter. Ønsket er at give publikum, kuratorer, kunstfaglige og kunstnere et indblik i, hvad der rører sig på scenen lige nu og samtidig at være med til at udvikle nye samarbejdsstrategier imellem de meget forskelligartede institutioner som kunstscenen rummer.

Periode: 04.10.–06.10.2019

Åbningsfest 04.10.2019 i Kunsthal Aarhus

Art Weekend Aarhus er sammen med Cph Art Week en del af Kunsten Media Fonden.