Pilvi Takala
Lost Pigeons

Kunsthal Aarhus har indgået et samarbejde med NorthSide Festival og præsenterer et projekt af Pilvi Takala – en opvarmning til den finske kunstners udstilling i Kunsthal Aarhus, som åbner 22. juni.

Lost Pigeons er udviklet i Ghent, hvor Takala blev fascineret af det lokale samfund af duevenner. Mens kapflyvningsduer er i høj kurs på auktioner, er det at miste duer en vigtig del af duesporten, og alle vores gadeduer er mistede kapflyvningsduer og deres afkom. I løbet af kapflyvningssæsonen 2012 indsamlede Takala informationer om fuglevenner i Ghent og skabte plakater, som annoncerede hver mistet due. Plakaterne er forbundne til et lydværk, en telefonsamtale mellem kunstneren og en ven, som tilbyder indsigt i duesportens økonomi.

Hold øje med Lost Pigeons 17.–19. juni på caminoen til NorthSide.

Fernisering: 22. juni kl. 17